Stress er fra forhistorisk tid en livsvigtig tilstand for at kunne håndtere en farlig eller truende situation – fight or flight. Skal jeg kæmpe mod den farlige tiger, eller skal jeg flygte fra den?
Den enkle definition af stress er: Når vi føler, at vi ikke har ressourcer nok til at opfylde alle de krav, vi selv eller omgivelserne stiller til os.
I praksis er det, når man er ”tændt” hele tiden og aldrig rigtig kommer ned i tempo. Det er denne anspændthed, der, når den bliver kronisk, er skadelig og kan forvolde alvorlige følgesygdomme.
Stress er et rent biologisk fænomen, som er psykologisk betinget. Når vi er stressede, aktiverer vi nervesystemet. Der frigøres adrenalin, og vores krop skifter om til et forhøjet beredskab, som kan sammenlignes med, når vi træder på speederen i en bil.
Blodtrykket stiger, pulsen øges, og der tæres på kroppens ressourcer, som rettes mod at gøre os stærke. Der er set eksempler på, at en spinkel kvinde i højeste beredskab er i stand til at løfte en bil så højt, at hun kunne trække hendes fastklemte datter ud.
Når faren er drevet over, ophører udskillelsen af adrenalin. Nervesystemet deaktiveres, og vi begynder at vende tilbage til vores normale tilstand.
Det er en naturlig stresscyklus – man tænder systemet, og slukker det igen efter brug.
Får vi ikke slukket for systemet igen og forbliver anspændte, så begynder kroppen også at producere stresshormonet kortisol, som har en række negative konsekvenser.
Vi skelner mellem to typer – positiv stress og negativ stress.
Positiv stress – kortvarig
Den positive stress er, når vi f.eks. har brug for ekstra energi til en bestemt opgave, og at systemet så ”tændes” for igen efter brug automatisk at ”slukkes”. Systemet producerer adrenalin, så vi bliver stærkere i en kort periode, og ophører herefter igen produktionen, og adrenalin koncentrationen i blodet falder, efterhånden som leveren nedbryder det. Dette er en smart funktion, som vi alle jævnligt med glæde benytter.
De positive sider af kortvarig stress er, at vi frigiver energi til muskler og hjerne, så vi
• kan yde mere – vi bliver stærkere,
• vi bliver mere effektive,
• mere opmærksomme,
• kan huske bedre og
• kan have flere bolde i luften samtidig.
Negativ stress – langvarig
Negativ stress er, når vi ikke får slukket for systemet, og vi konstant producerer adrenalin. Kroppen vil efter et stykke tid også producere stresshormonet kortisol, som i store mængder har en skadelig virkning både på kroppen og psyken. Vi bryder ind i de ligevægt skabende funktioner, og det kemiske klima i kroppen kommer i ubalance. Det er belastende for organerne, psyken og immunsystemet og fører til sygdom.
Nogle typiske symptomer på langvarig stress ses nedenfor.
Adfærd
• Isolerer sig
• Øget misbrug af stimulanser og medicin
• Klodsethed (flere arbejdsulykker)
• Går i sin egen verden
Psykiske kendetegn
• Irritabel, kort lunte
• Opfarende
• Træthed
• Dårligt humør
• Koncentrationsbesvær
• Manglende sexlyst
• Rastløshed
• Ingen overblik
• Dårlig hukommelse
• Angst anfald
Fysiske kendetegn
• Hjertebanken
• Hovedpine
• Blodtryksstigning
• Svimmelhed
• Svedeture
• Tør i munden
• Mavebesvær
• Indre uro
• Søvnforstyrrelser
• Hyppige infektioner
• Alvorlige følgesygdomme
Stress er ikke en sygdom, men hvis vi overser signalerne, kan længerevarende stress føre til alvorlige følgesygdomme. Sygdom bryder typisk frem der, hvor systemet i forvejen er svækket på grund af medfødt eller erhvervede svagheder. Kortisol hæmmer immunsystemet, så vi bliver let smittet med sygdomme som forkølelse, influenza etc. Langvarig produktion af kortisol øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper og påvirker hjernen, så man husker dårligere, har svært ved at koncentrere sig og bliver følelsesmæssig sårbar (depressioner).
Årsagerne til stress
I dag stresses vi mest af mentale og følelsesmæssige årsager.
Stress næres og udløses af, hvad vi tænker, og ikke kun af, hvad der reelt er forgået. Du kan fremkalde stresssymptomer ved at forestille dig en mulig fare eller tænke på noget forfærdeligt, som allerede er sket. Kroppen kan ikke kende forskel på den stress, du selv skaber i tankerne, og den stress, der kommer udefra.
Flere mener, at 10% af livet består af, hvad vi som mennesker bliver udsat for, og de resterende 90% består af, hvordan vi vælger at reagere på det.
Ydre stressfaktorer på hjemmefronten er typisk:
• Store krav fra familie og venner
• Store krav til dig selv
• Sorg
• Mangel på socialt netværk
• Dårlig økonomi
• Usund livsstil
Ydre stressfaktorer på jobbet er typisk:
• Ikke vidende om egne og virksomhedens forventninger
• Usikkerhed – er jeg med i en fyringsrunde?
• Kender ikke målet med det, jeg laver
• Ingen mulighed for udvikling
• Manglende indflydelse
• Manglende støtte og anerkendelse
• Mobning og anden negativ adfærd fra kolleger
• ”Smitte” fra kolleger
Faresignaler
Ofte er det ens omgivelser, der først opdager, at der er noget galt. Vi opfører os ikke, som vi plejer.
De første typiske faresignaler er:
• Lunten er kortere – vi har ingen tålmodighed
• Irritabilitet og tendens til at snerre og skælde ud
• Tendens til at skyde skylden på andre
• Nogle bliver aggressive – andre grådlabile og svage
• Nogle bliver indadvendte – andre taler som et vandfald
• Vi har ikke noget overblik
• Vi kan ikke koncentrere os
• Indre uro og svedeture
• Negative tanker
Når disse signaler viser sig, så er det på høje tid at geare ned, slippe speederen og være opmærksom på, hvordan sind og krop fungerer.
Læs også Hvad er stress?
